Blot for en sikkerheds skyld...
Safe-Vent tilbyder professionelle løsninger til at forebygge, begrænse og slukke brande samt eksplosioner i produktionsanlæg for at forhindre eller nedsætte skader på virksomhedens medarbejdere, produktionsapparater og bygninger.
Safe-Vent har gennem en årrække oparbejdet et indgående kendskab til fleksible løsninger inden for brandbekæmpelse. Samtidig har vi en stor forståelse for vore kunders behov og ønsker, når det drejer sig om sikkerhedskrav og risici i forbindelse med procesanlæg.
Hos Safe-vent er der ikke nogen færdige konceptløsninger. Vi ved, at alle produktionsvirksomheder er unikke og tager udgangspunkt i nuværende produktionsanlæg, bygninger og materiel. Safe-Vent arbejder indgående med rådgivning og klarlægning af opgaven i alle faser af produktionen, inden vi kommer med den endelige løsning.
Derved sikres, at når opgaven er løst, er produktionsanlæg, medarbejdere og bygninger sikret med den optimale teknologi inden for branchen.
Download SafeVent brochure (PDF 1.5MB)

